Det var en stor oplevelse, hele dagen at kunne stå i første parket og se de mange glade og forventningsfulde forældre og dansere.
Også hos instruktørerne kunne der mærkes en begejstring, når deres dansere skulle på gulvet.
Det blev til en flot og varieret danseoplevelse. Nok blev der lidt varmt i hallen, men det kan ikke undgåes, når det hele koger.
Vi vil gerne takke alle mange gange for den positive ånd og interesse, der gennem hele sæsonen har præget Aalborg Danse Center. Der er også kommet nogle små bemærkninger hen ad vejen, som vi har gjort alt for at rette ind efter.
Nogle har valgt at gå på sommerferie efter Afdansningsballet, og andre har valgt at snuppe fire gange mere til forårsdans. Uanset hvad man har valgt, håber vi at mødes igen fra mandag den 22. august og måske til en hyggesnak ved Åbent hus lørdag den 13. august på Østerågade.
Tilmelding til den nye sæson, kan ske fra 1. juni for dem der allerede er medlem. og nye medlemmer kan tilmelde sig efter 15. juni, så længe der er plads på holdene.
Preben Eihilt
|